Belønning: Jens

Jens på 16 år med svær ADHD blev lige efter sommerferiens begyndelse tilknyttet et opholdssted, hvor Lotte var ansat som pædagog. Jens var, som det desværre så ofte sker for børn og unge med svær ADHD, blevet smidt ud af utallige skoler, og havde i lange perioder været totalt uden ydre styring af struktur og forudsigelighed. For en ADHD-dreng som Jens er manglende rammer, regler og aftaler noget af det absolut værste der findes — frustrationer og konflikter eskalerede, og det blev besluttet at anbringe ham på institution.

Hans første to måneder på opholdsstedet var præget af kaos og intriger samt evindelige diskussioner med pædagogerne. Ifølge Jens selv var han i starten af sit ophold meget ked af at være der og var træt af, der ikke var overskuelige rammer med regler og aftaler, som blev overholdt — og han følte og frustreredes over, at »de unge bestemte mere end pædagogerne«…

Af forskellige årsager overtog Lotte efter sommerferien den pædagogiske ledelse af opholdsstedet, og hun tog straks kontakt til alle implicerede parter i Jens’ liv. Først fik hun istandsat et møde med Jens og hans forældre; om hans og forældrenes EGNE forventninger til Jens’ nye hjem (opholdsstedet) og om VORE forventninger til Jens og hans familie. Derefter tog Lotte kontakt til Jens’ skole, hvor der var markante problemer med at passe skolegangen og overholde regler. Der blev indført bl.a. en fælles politik, hvor Jens fik udbetalt et mindre beløb lommepenge efter hver fuldført skoledag, FORUDSAT at han havde været i skole, passet sin undervisning og overholdt de aftaler og regler, som de var blevet enige om.

Herefter passede Jens sin skoledag stort set uden problemer. For så længe skolen ikke havde ringet om, at Jens var smuttet eller ikke havde overholdt sine regler, fik han jo kontant afregning ud af det! ‘Dusøren’ blev sat ind på en bankkonto, og Jens havde medindflydelse på, hvad de opsparede lommepenge skulle bruges til.
Der var desuden en god og løbende kommunikation mellem opholdssted, skole og familie, som alle implementerede de ensartede regler, aftaler — og deraf konsekvenser, hvis ikke de blev overholdt — i forhold til at give Jens netop den faste og overskuelige struktur, der var nødvendig og hensigtsmæssig for ham. Jens oplevede derpå ikke blot at få en tilfredsstillende hverdag på opholdssted og skole, men også en velfungerende weekend hjemme hos familien. Med ensartede regler og uden anledning til splitting, frustration og aggression.

I dag bor Jens i et specialpædagogstøttet botilbud, fungerer i et skånejob og bruger stadig de systemer, som han fik introduceret tidligere i sine teenageår.