Humor: bedre medicin findes ikke – og det kan heldigvis blive vanedannende

Åh, hvor er det synd for mig. Hvor kan man være uheldig, både at være født lesbisk og så i en alder af 40 år få diagnosen ADHD og angst. Hvad har jeg dog gjort, siden jeg skal ud af det ”trælse” skab hele 2 gange? Jeg må ha’ været en grum person i mit tidligere liv, siden jeg skal straffes sådan!

Men, ved I hvad? Jeg ville ALDRIG nogensinde ønske det anderledes. > Læs mere

Angsten for angsten

Lidelsen er ulidelig, men samtidig oplever jeg, at jeg mere og mere værdsætter det at trække vejret, og bliver ydmyg og indlevende overfor andre mennesker, som kæmper deres egne kampe og derved deres daglige “angsttilfælde”. > Læs mere

Du pokkers angst – kom bare an!

Om at holde foredrag trods angstanfald

I torsdags oplevede jeg at få et angstanfald i forbindelse med et foredrag, jeg holdt for 60-70 ansatte og andre interesserede i Høje-Taastrup Kommune. Det var en skræmmende og stærk oplevelse, som jeg først var flov over, men som jeg nu vælger at dele offentligt og som skal med i min kommende bog, fordi jeg tror på, at man bliver stærk, hvis man tør udfordre sine indre dæmoner.

Jeg vidste inderst inde, at jeg har haft de her angstanfald på det seneste, men jeg var ikke bange eller skræmt i forhold til udsigten til at skulle stå foran mennesker. > Læs mere

Ny – og anderledes bog om ADHD og ANGST på vej…

Vi har brug for psykisk sårbare i vores samfund. De kender til kampene og dermed smerten, ydmygheden og glæden ved bare at trække vejret. Og alle, uanset om de har en diagnose, har brug for at føle sig nyttig. Derfor gælder det om sammen med den enkelte at finde deres ressourcer.

Alle mennesker er unikke, ADHD eller ej. Mit motto er, at alle mennesker rummer uanede ressourcer, og at vi altid kan lære noget af hinanden.

Jeg ønsker at være talerør for andre, der går igennem en lignende smerte. Jeg har været igennem perioder, der er så ekstreme, at det kun giver mening, hvis de kan hjælpe andre i deres kampe. > Læs mere

Hvert eneste menneske har sin unique historie og derved behov!

Jeg forstår hvorfor mange forældre er forvirrede og føler sig bombarderet med alle mulige gode råd og vejledning om hvorledes man skal tackle sit barn, hvis det har ADHD. Jeg appellerer til at man i første omgang lytter til, hvordan det er for en mor eller far at have et barn med ADHD og i den grad være nysgerrig på den enkeltes historie og mulige “kampe” man har i hverdagen.

Næsten dagligt udtaler bl.a. læger og psykologer sig om, hvorledes samfundet nærmest eksploderer i nye famøse tal omkring hvor mange der har diagnosen ADHD og hvor mange recepter på ritalin der udskrives. Derudover fornemmer jeg, der i mange artikler tales ned til forældrene om, hvorledes de ikke slår til ifm. opdragele af deres børn, forældre som søger svaret på deres trængsler vha. udredning ved respektive psykiater og derved mulig ADHD med dertilhørende medicin udskrivning “ritalin”. > Læs mere

Mental sundhed og fysiske rammer hænger ulasteligt sammen!

Alle mennesker, diagnose/psykisk lidelse eller ej, har behov for fysisk velvære som virker afsmittende på den psykiske velvære, og det samme gælder selvfølgelig omvendt. Husk på både at få “ryddet op” i din psyke og de fysiske rammer omkring dig. Først da dannes der forudsætninger for, at man kan fokusere på trivsel med struktur og forudsigelighed på hverdagen.

Alting handler om prioriteringer her i livet. > Læs mere

Går der virkelig så mange voksne rundt med en ikke diagnosticeret ADHD?

Mange fagfolk udtaler sig om, at der er alt for mange der får diagnosen ADHD i disse tider.
Nedenstående indlæg er lavet på baggrund af udtalelser fra Erik Pedersen fra Regionspsykiatrien i Herning, hvor han er teamleder for landets eneste klinik med specialister i at udrede voksne med ADHD. Han mener der går ca. 80.000 flere voksne med ubehandlet ADHD rundt.
Jeg har valgt at bringe mit bidrag til debatten.

Iflg. min egen 40 årige livshistorie, kunne det tænkes, der var andre der gik rundt helt ubevidst med ADHD ligesom jeg selv gjorde, til trods for, at jeg arbejdede i næsten 20 år indenfor området og  tæt sammen  med bl.a. psykologer og psykiater.

Aldrig faldt mig ind, jeg havde ADHD, når nu jeg var rigtig god til at organisere, strukturere og planlægge. jeg valgte bl.a. netop området ADHD og AS/autisme, fordi jeg elskede  og forstod essensen – og vigtigheden af forudsigelighed, tydelighed og struktur.

Grunden til, at det lykkedes at skjule min diagnose var, at jeg ubevidst hele livet havde lagt strategier for mig selv, fra morgen til aften og derved efterhånden var en erfaren kvinde ift. alt det mennesker med ADHD og AS/autisme havde behov for. > Læs mere