Humor: bedre medicin findes ikke – og det kan heldigvis blive vanedannende

Åh, hvor er det synd for mig. Hvor kan man være uheldig, både at være født lesbisk og så i en alder af 40 år få diagnosen ADHD og angst. Hvad har jeg dog gjort, siden jeg skal ud af det ”trælse” skab hele 2 gange? Jeg må ha’ været en grum person i mit tidligere liv, siden jeg skal straffes sådan!

Men, ved I hvad? Jeg ville ALDRIG nogensinde ønske det anderledes.

At være SÅ afklaret om mine mange – og her snakker vi rigtig mange – udfordringer, så er jeg ikke ét sekund i tvivl om at jeg hellere vil være et menneske, som er bevidst og afklaret om mine livsbetingelser (givetvis en typisk udtalelse fra et menneske med ADHD), fordi alternativet efter min mening er lidt trivielt og en smule kedeligt.

Fordi det er sååå synd for mig, bruger jeg min rationelle side og deler mine valg op i 2 kolonner så det er super overskueligt for mig.

Jeg visualiserer mange gange hver dag, så mine kognitive ”stærke” kræfter næsten altid overvinder min impulsive adfærd og tolkninger, som ellers i mange år bidrog til rigtig mange trælse misforståelser.

Rationelt og logisk tænker jeg:

Hvad er jeg herre over… og hvad er jeg ikke herre over?

Enten

Jeg ku vælge at græde snot og selvmedicinere mig med mad og alkohol og synes at alle er imod mig og livet ikke er værd at leve.
Jeg skal leve med angst-anfald der kommer og går (selvom det kan være med mange års mellemrum) og så ADHD og alle de pokkers problemstillinger den diagnose indebærer.

Eller

  • Vær ydmyg og taknemmelig for alt det jeg har.
  • Spise nogenlunde sundt og undgå for meget sukker
  • NUL ALKOHOL
  • Fitnesscenter 1-6 dage om ugen
  • Arbejde benhårdt med mine kognitive redskaber.
  • Kvalitetstid med familien
  • Tage min medicin regelmæssigt
  • Arbejde med min bog ”Lottes livshistorie”.
  • Fokus på mine værdier og hvorfor jeg/vi kæmper for – skal vi kalde det – ”mangfoldigheden”.

Livskvalitet er individuelt og intet menneske på jorden bør fortælle et andet menneske, hvad livskvalitet er for den enkelte.

Vi kan støtte, vejlede og især appellere til, at mennesket ser sine mange styrker, fremfor svagheder, således mennesket selv kommer frem til de elementer, der gir’ mening og gør en glad… helt ind i maven. Ligegyldigt om man går op i frimærker, rollespil eller sumo-brydning.

Da jeg efter 4 år igen fik de voldsomme angstanfald, kunne jeg begrave mig selv under dynen i meget lang tid, p.gr.a. flovheden, pinslen og dødsangsten.

Lotte i træningscenteret

At stå henne i træningscenteret kort tid efter man har rallet på gulvet på psykiatrisk skadestue, er angstprovokerende. Angstprovokerende som bare pokker…

Men, så er det man engang imellem skal grine og ta’ livet knapt så alvorligt, og det gjorde jeg, da jeg så at Fitness World havde fået en hjertestarter op at hænge!

Med min krøllede 7-Eleven pose i baglommen, hjertestarter indenfor rækkevidde og med Cliff Richard i høretelefonerne (ja!) så ka det sgu da ikk gå helt galt :)

Posen fra 7-Elevenhjertestarter