Hvert eneste menneske har sin unique historie og derved behov!

Jeg forstår hvorfor mange forældre er forvirrede og føler sig bombarderet med alle mulige gode råd og vejledning om hvorledes man skal tackle sit barn, hvis det har ADHD. Jeg appellerer til at man i første omgang lytter til, hvordan det er for en mor eller far at have et barn med ADHD og i den grad være nysgerrig på den enkeltes historie og mulige “kampe” man har i hverdagen.

Næsten dagligt udtaler bl.a. læger og psykologer sig om, hvorledes samfundet nærmest eksploderer i nye famøse tal omkring hvor mange der har diagnosen ADHD og hvor mange recepter på ritalin der udskrives. Derudover fornemmer jeg, der i mange artikler tales ned til forældrene om, hvorledes de ikke slår til ifm. opdragele af deres børn, forældre som søger svaret på deres trængsler vha. udredning ved respektive psykiater og derved mulig ADHD med dertilhørende medicin udskrivning “ritalin”.

Jeg har arbejdet tæt med forældrene i næsten 20 år, og i min optik gør forældrene et kæmpe stykke arbejde med at sætte de bedste betingelser op for deres børn. Man skal huske på, at inden deres barn skal igennem en større udredning ved en psykiater med henblik på mulig diagnose, har disse forældre været igennem frustrationer og nederlag og det sidste man har behov for er, at høre fra evt. psykologer at deres barn absolut ikke fejler noget, andet end de rette rammer hjemmefra skabt af deres forældre.

Når “specialister” udtaler sig, skal man sætte sig ind i deres baggrund/faglige forudsætninger først, således giver det oftest mening, hvorfor de udtaler sig som de gør!

  • Psykiatere er trænede læger med overbygning i psykiatri. De ser kroppen som et system der enten fungerer eller er i stykker. Den gældende forståelse er, at der skal tilføres noget udefra, eksempelvis medicin, for at kroppen kommer til at fungere korrekt igen.
  • Psykologer fokuserer på menneskets sind og måden vi tænker på om bestemte ting og i særlig grad hvilke påvirkninger, vi har fået, der er med til at skabe os som mennesker.
  •  Coaches og terapeuter, er trænede i at arbejde med meget specifikke mentale, kognitive processer og fokus på de individuelle processer i sindet.
  • Og så er der en stor gruppe af lærere, pædagoger, alternative behandlere og andre, der har erfaring med at hjælpe mennesker med diagnosen ADHD, der har hver deres perspektiv på, hvordan man hjælper disse mange mennesker med ADHD, til at få et bedre liv.

Hvem vælger vi så at lytte til?

Mit råd til forældre med et barn med ADHD er, at erhverve så megen viden som muligt. Ingen har den endegyldige sandhed, idet jeg ikke tror på den endegyldige sandhed, men mere en “forklaring der virker på det givne tidspunkt for det respektive menneske”.

Jeg tror at fagfolk indenfor området og dermed mener jeg alle tidligere anførte grupper, der arbejder med målgruppen ADHD, tiltænker deres råd og vejledning ud fra den viden og forudsætninger de sidder inde med. Dermed mener jeg det er vitalt at alle grupper er ydmyge overfor deres kollegaer, eksempelvis psykolog contra psykiatere, osv., osv.

Husk på vi alle tror vi sidder inde med “sandheden” omkring hvad der er godt for det enkelte barn eller forældre der er i berøring med ADHD, og derved er der bl.a. nogle der sværger til at ritalin er en medvirkende faktor til bedre tilværelse og for andre kostomlægning med dertilhørende gængse regler, osv.

Jeg synes det er helt fantastisk der findes forummer, hvor forældre kan dele deres historier internt, idet det er dem der sidder inde med mest indblik i hvorledes det føles – og hvad behovet er, ift. at være forældre med et barn med ADHD. Del jeres viden og husk på, at det som virker på ens eget barn, måske ikke virker på andres børn eller måske gør det?

HVERT ENESTE MENNESKE HAR SIN UNIQUE HISTORIE OG DERVED BEHOV!